Min første møde med TRIBINI var skræmmende. Jeg har været 3-4 år gammel. Min mor har fortalt mig, at jeg kom hylende ind i Malmø-kroen, hvor mine forældre arbejdede. Jeg havde mødt TRIBINI i fuld ornat, med 'sildesalat', høj hat, stok og hele molevitten. Han ville give mig en softice, eller som han sagde, med sin MEGET karakteristiske, råbende stemmeføring: "Nå lille ven, vil du ha' en iskage?". Hvor mange i den alder vil ikke ha' en is, men hele hans fremtoning havde skræmt mig fra vid og sans.

Det blev ikke til nogen iskage den dag, men min mor forklarede mig, hvad han var for en starut, og så faldt jeg til ro ;o)

Senere fik jeg mange iskager af Professoren...


Billedet er 'planket' fra en Berlingske website. Den lille 'herre' ved pilen er – med stor sandsynlighed – mig. Omkring 1958.




Professorens autograf på bagsiden af en side fra en af de tjenerblokke, der lå og flød overalt i Bakkens forretninger. 1963.

Malerier fra Dyrehavsbakken

Per Jakobsen - Oktober 2021

BACK